Beskyt din bolig mod lynnedslag og transienter

Vidste du, at elektriske installationer som ventilationsanlæg, alarm, datanetværk, styringsanlæg er i fare, når lynet slår ned?

Billede mangler

Når et lyn slår ned i nærheden af dit hus, kan det være ødelæggende for dine elektriske installationer, hvis du er uheldig og huset ikke er beskyttet mod overspændinger. Overspændingerne kaldes også transienter og kan forekomme i din eltavle som følge af et lynnedslag i nærområdet. Når et lyn slår ned i jorden kan det nå ind i dit hus gennem de kabler, som ligger i jorden. Lynet vandrer så op til eltavlen hvor det skaber en overspænding, hvilket kan ødelægge alle de apparater, der er tilsluttet strømmen i huset. Skaderne fra lynnedslag kan både være øjeblikkelige ødelæggelser, eller være mere “usynlige” med periodiske fejl på dine elektriske enheder. For at undgå skader på dit udstyr, er det derfor vigtigt at beskytte sin bolig mod disse transienter. Her er hvad du kan gøre, for at beskytte din bolig.

Tag strømstikket ud

Dine elinstallationer er kun i fare for transienter, når de er sat til og får strøm. Den nemme måde at beskytte enhederne på er derfor selvfølgelig at trække stikket ud på al elektronik i huset. Det beskytter dog kun de ting, du så har frakoblet og ikke de faste installationer i huset såsom køleskab, fryser og alarm. Problemet ved dette er selvfølgelig så, at du skal være hjemme til at hive stikket ud, når det lyner eller at du husker at gøre det inden du tager afsted hjemmefra. 

Transientbeskyttelse beskytter elinstallationerne

Er du ikke hjemme, eller glemmer du ligesom de fleste at trække stikket ud, er den bedste løsning at få installeret transientbeskyttelse. Så vil du nemlig altid være beskyttet og behøver ikke selv gøre noget, når det lyner og tordner. 

Lynnedslag kan påvirke dine installationer, selv når lynene slår ned 1-2 km fra dit hjem. Hvis et lyn slår ned i lys- eller telefonnettet i nærheden, så skaber det en pludselig og voldsom overspænding i det pågældende netværk. Det er disse overspændinger, der kan lave skader. Men de kan undgås ved at have transientbeskyttelse som gør, at strømmen fra lynet i stedet ledes ned i jorden og uden om dit elektroniske udstyr. 

Med transientbeskyttelse udsætter du ikke dine apparater for større spænding, end de kan klare. Derfor slipper du for at bekymre dig om, hvorvidt dine installationer overlever uvejret. Har man gammeldags HFI-afbrydere kan de også med fordel skiftes til HPFI-afbrydere, da disse er mindre tilbøjelige til at koble fra i tordenvejr.

Hvor monteres transientbeskyttelsen?

Transientbeskyttelse monteres i din el-tavle, hvor alle dine sikringer er placeret. Hvis der kommer en transient i ledningen, vil beskyttelsen straks træde til og lede den ned i jorden gennem jordforbindelsen.

Lad os hjælpe dig med transientbeskyttelse

Hvis du vil undgå dyre skader på din elektronik, bør du få transientbeskyttelse i din bolig. Det kan du få hjælp til af din din lokale rådgivende installatør. Når han er på besøg, kan du samtidig få gennemgået husets installationer for at se, om de er lovlige og velfungerende, herunder om eltavlens afbryder fungerer korrekt.